Om mig

fredag den 24. februar 2012

Ultimate Mississippi Mud Pie

Den 23. januar til dagen i dag, har jeg været ansat som vikar ved Trefor, hvor jeg har haft en stilling som kundekonsulent i kundeservice, hvor jeg primært har beskæftiget mig med bredbånd fra Waoo! Nu er mit vikariat slut, og jeg har erfaret at kage er noget man sætter meget pris på i denne afdeling. Faktisk vil jeg sige at af alle de arbejdspladser, har denne været den arbejdsplads hvor der har været allermest kage. Det er også rigtig dejligt, men det er bestemt ikke stedet man skal være, hvis man er på slankekur og har rygrad som en regnorm når det gælder kage.

Dog er det jo så også nødvendigt at man laver en kage til topscore når den skal kastes for omkring 25 kagehungrende kollegaer, det passede sig jo så rigtig fint, at jeg længe har gået og pønset på at skulle kaste mig ud i en Mississippi mud pie. I dette tilfælde faldt mudderen i særdeleshed i god jord ;)

Inden jeg gik i gang, lavede jeg selvfølgelig en del research på en masse opskrifter, og jeg kom frem en ultimativ opskrift og (uden at lægge fingre imellem) en ligefrem mundorgasme.
Derfor har jeg lovet at smide opskriften på denne dejlige sag herind, så mine kollegaer og alle jer andre kan få glæde af den.






Mississippi Mud Pie

300 g mælkechokolade
175 g mørk chokolade
6 spsk mælk
450 g hvide amerikanske marshmallows
6 – 7 dl piskefløde
10 – 15 stk digestive kiks
100 – 150g smør
1 – 2 knivspids kanel
6 spsk stærk kaffe
8 spsk mørk rom (Morgan passer også fint)

Denne opskrift passer fint til 16 – 20 mennesker, og mængden kan varierer i forhold til størrelse af springform og antallet af mennesker, man kan passende nedjustere mængden af moussen oven på kiksebunden, hvis kagen skal være til et færre antal mennesker, så opskriften kan justeres efter smag, behag og behov. Den overnævnte mængde skal bruge en lidt høj springform. Hvis du undre dig, så er det rigtigt at denne kage ikke skal bages.







- Start med at smelte smørret i en gryde .
- Imens smørret smelter knuses digestive kiksene i en frysepose (tag for guds skyld en der kan holde, for ellers bliver det noget værre gris)


- Smørret hændes over i de knuste kiks, og blandes godt sammen, hvorefter det presset sammen i bunden af formen, til en lækker kiksebund.



- Chokoladen smeltes i en stor gryde med mælk, sørg for at gryden er stor nok, for senere skal der være plads til skumfiduserne.


- Når chokoladen er smeltet kommes alle skumfiduserne op i gryden, man kan med fordel rive dem i mindre stykker, og hvis du alligevel har taget en for lille gryde kan halvdelen kommes i og den sidste halvdel når de andre er smeltet. OBS: pas på det ikke brænder på!


- Når massen er jævn og flydende tilsættes kanel, rom og kaffe.
Imens massen køler af, piskes fløde til flødeskum.


- Når massen er lunken vendes den i flødeskummet lidt ad gangen.


- Til sidst når det har en jævn ens farve, hældes det ned i springformen over kiksebunden.
 Stil hele herligheden i køleskabet natten over










Pynt: Drys med kakao, flormelis, revet chokolade og tilføj gerne lidt bær, syrlige og søde passer alle sammen rigtig godt. Som i kan se er min kage med flormelis, enkelt fordi jeg var løbet tør for kakaopulver. Hjertet lavede jeg ved at klippe ud af et stykke papir, og lægge det forsigtigt midt på kagen, og derefter sigte flormelis over.


Enjoy!

onsdag den 15. februar 2012

Sjælemad til den kolde vinteraften

Det er godt nok ved at være et stykke tid siden jeg har fået skrevet et blogindlæg, så nu finder jeg lige små huller i min arbejdstid, hvor det kan lade sig gøre at skrive en smule. De sidste to ugers tid har været en smule hektiske, og så alligevel ikke. Min veninde Elie, boede hjemme ved mig det meste af sidste uge, da hun skulle på skole i Kolding, og det gjorde det meget lettere for hende at køre fra Fredericia hvor jeg bor i øjeblikket. Det var dejligt at have hende der, og vi fik i hvert fald også lavet en del god mad. Bl.a. bestilte Elie min kylling i karry, som er en af de retter jeg har lavet allermest i den tid jeg har boet for mig selv. Det er også en ret jeg aldrig bliver træt af, desuden er det en billig og let ret som falder i de flestes smag. Jeg har tidligere serveret den for mine to rigtig gode veninder, Laura og Josefine fra Århus, i anledningen af min egen fødselsdag. Jeg lover at så snart jeg laver den igen, så tager jeg nogle gode billeder af den, og får den smidt ind på bloggen her.

Nok om karry retter, for denne blog skal primært handle om Chili Con Carne.

I går havde jeg planlagt at lave chili til de gamle, tøvejret er godt nok begyndt at komme, men det er jo hulens koldt udenfor alligevel. Derfor er det jo ideelt at lave en ret som Chili, der varmer godt.

Jeg er ikke typen der kan finde ud af at følge opskrifter slavisk, men jeg kan godt lide noget at gå ud fra, især når det er en ret jeg ikke har lavet før, som chilien faktisk er. Så jeg gik på jagt efter en opskrift der ikke var alt for gastronomisk krævende, da nogle af de jeg fandt indeholder fx chilismør, og da der skulle aftensmad på bordet inden for tre timer, havde jeg ikke lige tiden til at kaste mig ud i en gang hjemmelavet chilismør. Jeg fandt dog en god opskrift fra en anden blog. Bloggen www.foodfanatic.dk, tilhøre en gammel kollegas storesøster, og siden hun præsenterede mig for bloggen, bruger jeg den engang imellem for at få Nadjas røde tråd i de retter jeg ikke selv har prøvet at lave før. Traditionelt er det kidney bønner der skal i retten. Eller det vil sige at i de helt rigtige opskrifter på Chili con carne der stammer fra America, skal der overhovedet ikke bønner i. Jeg kan personligt rigtig godt lide bønner, men er ikke helt vildt oppe at ringe over kidney bønner, derfor valgte jeg azikubønner, der er lidt søde i smagen, samt black eyes beans og hvide bønner. For mig var det en rigtig god kombination, men jeg vil mene at man kan bruge hvilken som helst bønneart, alt efter hvad man lige har, eller hvad den lokale købmand kan tilbyde. Husk altid at finde ud af hvor lang iblødsætningstiden og kogetiden er, da man i mange tilfælde skal sætte bønnerne i blød natten over.

 Chili Con Carne
Ca. 500g hakket oksekød
2 store, hakkede løg
2 -3 friske chilifrugter, hakket eller i ringe (art og antal efter smag og behag)
3 – 4 hakkede hvidløgsfed [OBS. Grunden til at jeg hakker hvidløg og ikke presser dem, er fordi man får meget mere smag ud af de hakkede, hvor hvis man presser dem, går der en masse til spilde]
1 spsk. paprika
3 dåser hakkede tomater [Hakkede tomater indeholder sjældent’stilkehjertet’ og skind der kan forekomme ved]
1 dåse tomatpure
30 – 40g chokolade
2 – 3 laurbærblade
1 tsk. spidskommen
1 Kanelstang
Bønner efter smag behag – Jeg valgte azuki bønner, black eyed beans og hvide bønner.

Start med sætte de bønner du har valgt, til at koge. Bønner har meget forskellig kogetid, og derfor er det smartest at starte med dem. De bønner jeg valgte har hhv. en kogetid på 1½ time og 40min. Jeg blandede dem bare i min chili, efter hver bønne var kogt færdig
Herefter hakkes løgene og svitses i en stor gryde, et par minutter, herefter tilsættes den friske chili samt de hakkede hvidløg hvor det svitses sammen et par minutter mere.
Herefter tilsættes paprika, og kød.
Når kødet er brunet tilsættes de hakkede tomater, lad det simre lidt, og kom herefter resten af ingredienserne i chilien.
De hvide bønner og black eyed beans har nogenlunde samme kogetid, så de kom i sammen
Tilsidst tilsættes de små azkukibønner, fordi de har en kogetid på 1½ time.
En ret som denne, bliver kun bedre af at stå og simre, som de fleste gryderetter, dog vil jeg sige at den min. skal simre i 30 min.

 Tilbehør:
Ris, eller nachos, gerne med ost, brød og i hvert fald creme fraice.


Så er der chili, mums!